KONCEPTUDVIKLING – DANSK STAND VED UIA KONGRESS I SEOUL

UIA Seoul_web
Som en del af My Little Architect var jeg med til at udvikle Arkitektforeningens officielle stand ved den internationale arkitektforenings verdenskongress 2017 i Seoul – UIA World Congress 2017.

Kravene til standen var, at den skulle være let og hurtig at sætte op/tage ned og billig at fremstille! Konceptet blev derfor en foring af standen med papkasser påtrykt Arkitektforeningens særlige UIA-grafik og en involverende DIY-aktivitet, som de besøgende kunne aktiveres med. Enkelt, minimalistisk og nordisk i sin tilgang.

Til DIY-aktiviteten blev der udviklet et klippeark (se herunder) med en rumlig figur, som de besøgende kunne klippe ud, folde, personliggøre og derefter hænge op på standen. På den måde udviklede og ændrede standen sig efterhånden som de rumlige figurer blev hængt op.

Arkitektforeningen deltog i samarbejde med de øvrige nordiske lande i konkurrencen med 6 andre lande om København som værtsby ved den næstkommende verdenskongres i 2023 – og de vandt!

Læs mere om det kommende værtskab her.

 

FAKTA

Dato september 2017

Konceptudvikling og klippeark My Little Architect i samarbejde med All About A

Grafisk opsætning af klippeark Arkitektforeningen

Kunde Arkitektforeningen

Foto Charlotte Carstensen

 

Klippeark

 



Der er lukket for kommentarer.